Generaliseret angst er en kronisk lidelse, der rammer omkring 3-5 % af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet. Den kendetegnes ved, at den ikke optræder i forbindelse med en særlig hændelse. Angsten forbliver vedvarende, hvis den ikke behandles. Der er dobbelt så mange kvinder som mænd, der bliver ramt af generaliseret angst og der er flest i alderen 20-40 år. Man mener, lidelsen er arvelig. Desuden ses den ofte i forbindelse med kronisk stress. Mange mennesker lever med generaliseret angst uden at vide det.

Hvordan får man diagnosen?

Diagnosen fastsættes efter 6 måneder med bekymring, ængstelse eller anspændthed. Det vil typisk påvirke arbejdslivet og livskvaliteten generelt. Mindst 4 angstsymptomer skal være til stede, før diagnosen fastsættes, hvoraf det ene skal være autonomt.

Autonome symptomer: Sved, hjertebanken, mundtørhed, kolde hænder og svimmelhed.

Symptomer fra bryst og mave: Åndenød, kvælningsfølelse, trykken eller smerte for brystet, kvalme eller uro i maven.

Psykiske symptomer: Svimmel, ør, følelse af uvirkelighed, dødsangst, frygt for sindssygdom, bekymring for om man selv eller andre kommer til skade eller bliver syge.

Almene symptomer: Varme eller kuldefølelse, sovende fornemmelse eller følelsen af tunghed i kroppen.

Spændingssymptomer: Øget muskelspænding, muskelsmerte, rysten, uro, psykisk spændingsfølelse, følelse af synkebesvær.

Uspecifikke symptomer: Svært ved at falde i søvn, Irritabel og nedsat koncentration, tendens til at fare sammen.
Behandling

Hvordan behandles generaliseret angst?

Generaliseret angst behandles enten med medicin eller kognitiv terapi eller en kombination heraf. Fysisk aktivitet og afslapningsøvelser har hos nogle patienter vist sig at være ligeså effektivt som kognitiv terapi. Nogle former for alternativ behandling er effektivt overfor generaliseret angst, men området er ikke tilstrækkelig undersøgt til at indgå i nogen specifik anbefaling i sundhedsvæsenet. Desværre anses generaliseret angst, som en kronisk tilstand, der kræver livslang behandling.

Hvis man ikke behandles for generaliseret angst, er der stor risiko for indskrænket livskvalitet. Det er oftest læger, psykiatere eller psykologer med speciale i generaliseret angst, der står for behandlingen. Hvis man er indlagt på en afdeling, vil der ofte arbejdes tværfagligt og man kan møde sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter eller andet relevant personale, der også medvirker aktivt i behandlingen.

Kognitiv terapi

Undersøgelser viser, at kognitiv terapi er effektiv og mere holdbar end medicin. Men effekten diskuteres alligevel og nogle regioner har valgt specifikke pakkeforløb til patienter med angst. Kognitiv terapi afdækker årsagsmekanismer og tanker i forhold til angsten. Derefter omstruktureres mekanismerne ved hjælp af kognitive værktøjer og redskaber. Kognitiv terapi koncentrerer sig om nutiden og altid ud fra et fagligt videnskabeligt perspektiv. Ved hjælp af kognitiv terapi kan man slippe angsten uden at blive konfronteret med fortidens traumer og minder. Kognitiv terapi i grupper har ligeledes vist sig effektivt overfor generaliseret angst. Når man arbejder i grupper får man viden om lidelsen, samt redskaber til at bryde den onde cirkel. Dette gøres blandt andet ved hjælp af hjemmearbejde og træning. Det er ikke ualmindeligt, at fysisk træning bruges som en del af et behandlingsforløb i kognitiv terapi.

Medicinsk behandling

Hvis samtaler, fysisk træning og kognitiv terapi ingen effekt har- eller hvis patientens symptomer er svære, så behandles generaliseret angst med antidepressiv medicin. SSRI (selektive serotoningenoptagshæmmere) er første valg. Men også SNRI (serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere) foretrækkes.

Forskning har indtil videre vist god effekt af: Paroxetin, Sertralin, Escitalopram og Venlafaxin. Der udvikles og anvendes mange medikamenter, derfor er det kun nogle af de mest omtalte, der er beskrevet her:

Antidepressiv behandling:

SSRI (Fluoxetin, Citalopram, Escitalopram, Sertralin, Fluvoxamin og Paroxetin). Forskning peger på, at SSRI har god effekt på generaliseret angst. Virkningen træder i kraft efter 14 dage til en måned. SSRI er ikke vanedannende. SSRI bør anvendes i op til 6-12 måneder. SNRI (Venlafaxin og Duloxetin) bruges også som antidepressiv behandling og virker effektivt overfor mange angstsymptomer.

Pregabalin (Lyrica®):

Pregabalin er oprindeligt et lægemiddel mod epilepsi. Det virker anderledes end konventionel behandling, idet det binder sig til calciumkanaler i præsynaptiske neuroner og påvirker neuronernes øgede aktivitet. Pregabalin kan anvendes, men det er ikke tilstrækkelig undersøgt endnu og derfor er det ikke et første valg.

Buspiron (Buspar®):

Buspriron er et lægemiddel, der påvirker serotonin i hjernen. Man kan anvende Buspiron, men virkningen menes at være mindre effektiv.

Benzodiazepiner:

Benzodiazepiner som fx Alprazolam og Clonazepamkan kan også anvendes i behandlingen af generaliseret angst. Virkningen sætter ind hurtigere end SSRI behandlingen – allerede i løbet af nogle dage. Men desværre er behandlingen vanedannende. Hvis man pludselig stopper med at indtage Benzodiazepiner, kan man få voldsomme abstinenser. Når Benzodiazepiner anvendes i længere perioder, bør det foregå i tæt samarbejde med en psykiater.

Kilder:
Sundhedsstyrelsen (2007): Referenceprogram for angstlidelser hos voksne.