Stress kan hurtigt sætte sig som fysiske symptomer, hvor man oplever forskellige former som enten kan være smerter, træthed, hovedpine eller noget andet. De symptomer man oplever er forskellige i forhold til hvor slem din stress er.

Hvad er grunden til de fysiske symptomer?

Grunden til de symptomer du måske oplever ligger i grunden til vi bliver stressede, hvilket er noget som alle bliver. Forskellen ligger i måden vi bliver stressede på, som er forskellig fra person til person. Kortvarig stress giver ikke de store symptomer, det er ligeså snart det bliver langvarigt stress at du højst sandsynligt vil opleve fysiske symptomer.

De fysiske symptomer skyldes at din krop går i alarmberedskab, hvilket gør at din krop gør sig klar til enten at slås eller flygte. Din hjerne vil derfor udsende nogle hormoner som gør din krop klar til denne kamp, hvilket kan være et hormon som adrenalin, som du nok har oplevet når du er blevet forskrækket.

Hvad er kroppens fysiske reaktion på stress?

Normale symptomer på stress:

  • Midlertidig hjertebanken
  • Midlertidig rysten eller tics
  • Sveder
  • Tørhed i munden
  • ”Sommerfugle i maven”
  • Knugen i brystet / maven
  • Tissetrang
  • Anspændthed

Symptomer du skal være opmærksomme på:

  • Træthed
  • Sover dårligt om natten
  • Uro i kroppen

Farlige fysiske symptomer:

  • Uforklarlige smerter
  • Mave og tarm problemer
  • Blødningsforstyrrelser

Hvornår bør man søge hjælp?

Hvis du f.eks har ondt i maven eller er meget svimmel, bør du ikke blive bange, det er normale oplevelser som alle døjer med. Det er ligeså snart du føler at de bliver kroniske, og at du samtidig oplever psykiske symptomer, så er det at man bør søge læge.

Hvis du tager dig selv seriøst i starten af din måske kommende sygdomsperiode, har du meget lettere ved at komme af med de fysiske symptomer på stress, frem for at du venter. Er du allerede blevet ramt, gælder det samme. Jo før du kommer i behandling des bedre chance er der for at du kommer ud af perioden uden de store symptomer.

Hvilke konsekvenser kan sygdommen have?

Det er ikke så meget de symptomer som du oplever der er slemme, det er mere de konsekvenser som sygdommen kan forsage. Her kan du se nogle af de konsekvenser som stress kan have:

  • Blodprop
  • Anfald hvor du besvimer ofte
  • Psykiske sygdomme
  • Hjerteproblemer
  • Sygdomme herunder: Sukkersyge, mavesår, ledegigt & kræft.
  • Øget chance for selvmord

Kilde:

Behandling af stress, angst og depression uden medicin eller terapi, David Schreiber, Gyldendal, ISBN 9788702024265